tirsdag den 27. august 2013

mandag den 26. august 2013

Afgang

Nu er kufferten pakket, internationalt kørekort er bestilt, visum er på plads og fly billetterne er printet - nu er det ved at være tæt på. Turen går til Australien i 7 måneder hvor jeg skal ud og opleve en masse spændende, alt fra at passe børn, rengøring i huset og til at køre traktor og hjælpe til på farmen. Det bliver så godt, glæder mig.
     Lige siden jeg gik i 5. klasse og skulle skrive om mine fremtidsdrømme var det helt sikkert at jeg skulle til Australien en dag, det var bare min store drøm og den drøm har jeg arbejdet hen i mod og nu står jeg her i dag, lige blevet student og om 2 dage er jeg på vej til Melbourne og som min farmor altid sagde "man kan hvad man vil, bare man vil det nok".

Hele min tur er bestilt gennem et firma der hedder agriventure, som er en organisation der sender unge mennesker ud i hele verden og sørger for at alt er på plads med "host family" og diverse forsikringer osv. Det eneste jeg skal gøre er at møde op i lufthavnen og det gør jeg så på onsdag!
     Hvis I er interesseret så håber jeg at I vil følge min rejse gennem de næste 7 måneder her inde på min blog, som jeg vil prøve at holde opdateret så tit så muligt - også håber jeg på at få en fantastisk tur.