lørdag den 30. november 2013

Mine fætre

Savner de her to!


Hurtig uge!

Endnu en uge er snart gået og november måned er ved at være slut - jeg har nu været her i 3 mdr, det er vildt så hurtigt tiden går og om 4 måneder sidder jeg snart i flyet på vej hjem. Til den tid bliver det nok dejligt at komme hjem til familie og venner derhjemme men tror det bliver rigtig hårdt at skulle sige favel til min familie hernede. Jeg føler mig virkelig som en del af familien og har det så godt med dem alle sammen og alle mennesker jeg møder hernede er så betænksomme og venlige - det er virkelig dejligt. Nok om alt det med at rejse og sige farvel.. Jeg er kommet rigtig langt med min scrapbook og glæder mig så meget til at vise den til jer derhjemme, jeg laver den så den fortæller en slags historie om hvordan hele min tur til Australien er (før, under og efter). Jeg har været sammen med megans forældre og lavet scrapbook med mormor, spist til aften med Nola, spist til aften med Nolwenn og hendes familie, malket en masse køer og så har jeg selv lavet aftensmad til familien - et forsøg på frikadeller, og de kunne lide dem! :) så min uge har været lidt travl men super hyggelig. Her i weekenden har Brandon fri og Tim skulle til noget bryllup så han havde også fri og i dag skulle Barry til cricket, så jeg måtte selv hente køerne ind til aften, starte op og malke dem. Heldigvis kom Brandon med sin datter og hjalp med at gøre rent til sidst. Hvad skulle de gøre uden mig? Ej, de havde nok klaret det ;)

Glæder mig til imorgen

søndag den 24. november 2013

Weekend i Melbourne!

Har haft en super hyggelig og god weekend - dog endte den ikke så godt da jeg var ude og løbe vred jeg om på min fod så jeg måtte gå lige så stille tilbage fordi det gjorde så ondt! På trods af det har jeg hygget mig sammen med Nolwenn inde i Melbourne, hvor vi tog toget ind fredag morgen. Vi besøgte Royal Botanic garden, the Queen Victoria market, the AAMI park (a big stadium for Australian football), Bourke street mall (gågade med masser af butikker), kæmpe shopping center i et område kaldet Douklands, som er den vestlige del af Melbourne også prøvede vi at køre med sporvognen.






Drinks og en god veninde


Derudover tog vi op i en stor bygning på 88' sal hvor vi kunne se ud over hele Melbourne, Eureka Skydeck 88. Vi tog derop omkring klokken 9 om aftenen så vi nåede lige at se solnedgangen også blev der mørkt og man kunne se lyset rundt over hele byen. Virkelig en oplevelse værd når man kommer til Melbourne.



Så tog vi hen til Crown Entertainment Complex som er et sted fyldt med kasinoer osv, det er virkelig flot bare at gå rundt og se folk komme i deres fineste kjoler og smoking, og parkere deres dyre biler ude foran. Et sted fuld af liv om aftenen.


På vej hjem tog vi ind på en nightclub og blev lidt indtil vi begyndte at gå tilbage til vores hostel. Det er ikke et hostel vi skal bo en anden gang da det var skummelt og dem der ejede det var ikke særlig venlige.. Så ikke et sted jeg vil anbefale!


I dag har jeg bare hygget med børnene


torsdag den 21. november 2013

Julen nærmer sig

Jeg har de bedste forældre! Modtog i dag en pakke med posten der havde julefrimærker uden på. Åbner og ser den er fyldt med julegaver og advendtsgaver, julen er reddet. Har julekalenderen "jul på slottet" klar, også kan december god snart begynde. Tror slet ikke det er så galt at holde jul nede på stranden med 35 grader, på den anden sige af jorden og væk fra sin familie når man ved de tænker på en. Glæder mig til at skype med dem juleaften, hvor bliver det altså hyggeligt - tusind tak for gaverne mor og far!



Ellers en helt normal dag med malkning - dog med en lille forhindring.. Hvorfor sker det her altid for mig?! Måtte tilkalde Brandon, så han kunne hive ATV'en og jeg op med traktoren..



onsdag den 20. november 2013

Rugbrød

Når man bor hjemme, og der hele tiden er rugbrød som det eneste man kan spise til frokost kan man godt blive træt af det i længden - men efter 2,5 måned uden rugbrød kan man virkelig komme til at savne det! Brandon spurgte mig "er der noget du virkelig savner hernede?" også sagde jeg "RUGBRØD!" Et par dage senere kommer han med en pakke rugbrød til mig, tro det eller lad vær han havde været ude og handle med sin kone og så tilfældigvis en pakke rugbrød som lignede den beskrivelse jeg havde givet af det til ham. Så han købte det også tog det med til mig, det var virkelig sødt gjort. Så her til frokost i dag fik jeg rugbrød, det er dog ikke så godt som det der hjemme men nu ved jeg da hvor man kan få noget. Tror alligevel jeg vil prøve at bage mit eget, har fået en opskrift på verdens bedste rugbrød af nogle af vores venner derhjemme som jeg skal prøve at lave. Håber alt går godt i Danmark, vi har haft dage med +30 grader her på det sidste!


mandag den 18. november 2013

Noojee

I går tog jeg sammen med Nolwenn til en lille by, som hedder Noojee. Den ligger for foden af Mount Baw Baw ca. 45min fra hvor jeg bor. Der gik vi en lang tur ud for at se en meget berømt bro "the trestle bridge" hvor godstogene i gamle dage kørte på med forsyninger til og fra området. Derefter kørte vi lidt videre til et vandfald, som hedder Torongo falls. Det var super flot og hele området var som en regnskov med palmer, vandfald, papegøjer i forskellige farver, lianer osv. Det var virkelig flot! Jeg ville gerne have lagt en masse billeder ind så I kunne se hvordan det så ud men min computer er gået i stykker og jeg har alle billederne på mit kamera så kan desværre ikke vise jer hvordan der så ud.. 

Her i dag tog jeg til Pakenham sammen med Nola for at synge i kor. Det er en forstad til Melbourne og kun 30min fra vores hus. Det var på et plejehjem hvor alle de gamle kunne komme og høre os synge - så sker der også noget nyt for dem en gang imellem. Derefter tog vi hjem og jeg gik ned på farmen for at sprøjte noget mere gift ud inden jeg skulle malke. Tim hentede køerne ind og jeg startede hele platformen og alt det op alene. Nu kan jeg snart gøre alt selv, det er nice. Der har været et firma i dag, som har kørt silage for Barry det meste af eftermiddagen og aftenen og tog først hjem her klokken 9 i aftes - jeg så dem da jeg var ude og løbe.

Efter malkning kørte Tim og jeg ud til en anden farm, for han havde fået et opkald af en mand som sagde at han havde fundet Tim's hund. Så det var rigtig godt, blev helt glad på Tim's vegne for havde været lidt bekymret for hunden, tænk hvis den var blevet skudt eller sådan noget. Så har jeg også fundet ud af at der faktisk er mange kænguruer i området hvis jeg bare kører 5min væk fra farmen. Så de er her - men de er nok meget sky for mennesker. Det kunne være så fedt

hvis jeg en dag så en hel flok kænguruer komme springene hen over marken, håber jeg ser det en dag :) 

Deres mormor havde lært mig at bage en speciel australsk sommer dessert så jeg lavede den færdig i går




lørdag den 16. november 2013

Lørdag

I dag har jeg været sammen med "mormor" hele dagen til et scrapbook party, så jeg kunne starte på min scrapbook - tror det bliver rigtig godt! Også tog vi fish and chips med hjem til aftensmad.

Da jeg kom hjem var Harry, Zach og Emily ude og lege i haven. Pludselig kaldte Harry på mig og sagde der var en ko nede på marken foran huset. Jeg gik ud og så det var Madonna! Hun havde stukket af fra sin indhegning og da hun lige er flyttet ud af stalden skal hun vende sig til at være i en indhegning. Jeg gik ud til hende og kaldte på hende, hun løb hen til mig og jeg begyndte at gå ned mod stalden og hun fulgte bare efter mig hele vejen - det var så sødt! Da jeg gik hjem af igen kaldte hun på mig indtil hun ikke kunne se mig mere. Hun er bare sød og da jeg gik rundt om hendes indhegning for at lede efter et hul i hegnet kunne jeg ikke finde noget. Så imorgen tjekker vi om der stadig er elektricitet i hegnet så hun ikke kan rende væk igen, trods alt ved hun hvor jeg er. Her til aften var der to køer der var løbet ud af indhegningen så fem skulle vi også have ind igen - derudover er en af Tim's hunde løbet væk! Så ved ikke hvad der sker med dyrene her fortiden.

Ellers hygger vi os meget









fredag den 15. november 2013

Vejret

Vi glæder os alle sammen hernede på at vejret bliver bedre. Her på det sidste har der været masser af regn og koldt men det ser ud som det bliver bedre, uanset hvad så vil jeg helst være i Australien nu med det vejr der er i Danmark




torsdag den 14. november 2013

Pebernødder

Jeg har den bedste mor, som sender pebernøds krydderi ned til mig.


tirsdag den 12. november 2013

Megans birthday

Megan har fødselsdag i dag så jeg bagte boller imorges og her til aften har vi været ude og spise på restaurant. Vi sang fødselsdags sang for hende på engelsk også sang jeg for hende på dansk - Barry kunne også fødselsdagssangen på svensk da vi spiste fødselsdags kage. 

Ellers har jeg arbejdet hele dagen nede på farmen hvor Tim var ved at lære mig hvordan man slog græs med traktoren. Jeg tror jeg bliver bedre og bedre til at køre traktor, men man skal lige vende sig til det. Bagefter kørte jeg rundt på ATV'en og samlede alger sammen i vandtrugene så køerne kunne drikke vandet i stedet for at spise alger..


På vej hjem i aftes sad vi i bilen og da Emily næsten sov tog zach hende i hånden, det var så sødt!


Her kan man se når vi malker


mandag den 11. november 2013

Madonna

Madonna er ved at lære at drikke af en spand, hun er rigtig god!



Den platform som køerne går op på når de skal malkes gik i stykker ud af så en mand kom og fiksede den men vi kom en time bagud pga det..


The Grampians

Hej venner - håber det går godt i Danmark!

Jeg har det super godt hernede, elsker at være omgivet at skønne mennesker, flot natur og nye venner som man kan tage med ud og opleve Australien med. Dagene og ugerne går så hurtigt og nu er det allerede midt i november og selvom jeg laver mange af de samme ting hver dag så er det pludselig weekend igen inden man får set sig om! :)
Jeg har simpelthen ikke haft tid til at opdatere bloggen så ofte her på det sidste da der er sket rigtig meget og jeg har ikke rigtig været hjemme.

Harry havde en rokketand som Charlie næsten kom til at slå ud i sidste uge da de var ved at slåsse oppe på trampolinen så nu skal jeg bare have lært ham at spise spagetti gennem hullet.

Ellers har jeg brugt tiden på at gøre traktoren ren, flytte rundt med køerne og malke


Hvis nogen har været i tvivl så når jeg skriver "nede på farmen" mener jeg nede i laderne/staldene hvor jeg malker osv. Det er fordi huset ligger 200m fra laderne/staldene også har det været lettere at skrive nede på farmen, som egentlig mener nede i stalden/laden.

Fredag aften kørte jeg 3 timer nord på op i nærheden af en by, der hedder Bendigo hvor jeg mødtes med en dansk pige der hedder Maria og er også hernede for at arbejde på en farm. Dog arbejder hun med grise i stedet for køer som mig. Vi havde planlagt at tage på tur i weekenden sammen med 3 andre danske trainees og en svensk. Vi sov hos Maria fra fredag til lørdag og tog tidligt afsted lørdag morgen, efter vi havde pakket vores ting, hen til en stor national park kaldet The Grampians. Det var så storslået og flot med vandfald, klipper, bjerge, vilde kænguruer og en fantastisk udsigt. Helt sikkert et besøg værd når man kommer til Australien.





Søndag tog vi i zoo og så australske dyr



Hyggelig weekend med søde mennesker!

Dog farede jeg vild med min bil inde midt i Melbourne på vej hjem. Heldigvis havde jeg strøm på min telefon så jeg kunne bruge min gps.

onsdag den 6. november 2013

Brev

Jeg fik forleden endnu et skønt brev og denne gang var der de bedste billeder med af nogle skønne piger - håber de alle sammen har det godt! Men det gav mig anledning til at pynte min væg lidt så mit værelse bliver mere og mere mit. Hvis man kan sige det sådan, rigtig hyggeligt


Men der er stadig plads på væggen til flere billeder.

Tider går

Tider går, tider skal komme, tid der var er er tid der er omme og selv imorgen vil tiden være forbi - det blir jul, julen er ovre. Den i år vil sikkert blive sjovere end de mange vi har haft og det fordi. Julen er gammel og julen er ny... 

Tænk at vi går ind i december måned med jul, hygge, nisser, vaniljekranse og pebernødder om kun 1 måned. Tiden går så hurtigt og der kan ske så meget på så kort tid, selvom vi hver dag laver man af de samme ting vil man opdage at inden man får set sig om er året ved at være slut og man vil tænke tilbage på alle de skønne ting man har gået og lavet - som f.eks. været på stranden med 25 grader i starten af november, løbet rundt efter 620 køer der ikke vil høre efter hvad du siger eller blive solbrændt fordi der begynder at være så varmt at vi snart kan kalde det sommer. Se det hagle og regne kraftigt om eftermiddagen mens der har været 20 grader hele formiddagen. Alt det kan faktisk ske på en dag (næsten) dog har jeg spredt det ud over en uge. Der er sket så meget på det sidste og har haft rigtig travlt med at passe hund for Brandon, arbejde på farmen og mødt den nye trainee som er kommet til området. En fransk pige der hedder Nolwenn, hun er super sød og i lørdags tog jeg til phillip Island med hende også en anden trainee hvor vi kørte rundt, hyggede os og tog på stranden. Det var meningen vi skulle se de berømte pingviner men de kom først ind til kysten om aftenen og vi blev nødt til at være hjemme igen til den tid så det må blive en anden gang at vi se dem. Dog besøgte vi en chokolade fabrik!




Harry har tabt en rokketand og tandfeen kom!


Hygger mig med at passe hund


I sidste uge malkede jeg i alt 3000 køer på 5 dage - ret godt klaret syntes jeg selv .. For et halvt år siden havde jeg ingen ide om at jeg nogen sinde ville komme til at malke køer og nu siger Tim "det ender med at du kan styre alt selv hernede", så det er lidt vildt synes jeg, men føler stadig jeg har en masse at lære. Jeg var også ude og køre traktor i dag og bakke rundt med en vogn hvilket ikke var helt let. Tim sad ved siden af mig inde i traktoren (heldigvis) og guidede mig. Efter et par forsøg lykkedes det mig. Hvorfor ser det så meget lettere ud når man kigger på at andre gør det??


Meget af min tid går med at malke køer eller sprøjte ukrudt ned med gift. De siger at når vi kommer ind i december og januar vil der være mere arbejde i huset.


Er hun ikke søde? Hun bliver snart 2 måneder og er ved at være klar til at flytte ud af laden så hun kan spise græs.


Ser en masse flot natur