Tiden flyver afsted, jeg ved at jeg har sagt det før men forstår simpelthen ikke hvordan tiden kan gå så hurtigt. Den ene dag sidder man i tasmanien med en super sød veninde, nede på stranden med 35 grader og skønt vejr, det andet øjeblik er man igang med at malke køer i 43 grader også er der pludselig gået 2 uger siden man sidst opdaterede sin blog. Mandag til torsdag i sidste uge havde jeg 4 skønne dage i Tasmanien sammen med Nolwenn. Vi tog afsted søndag aften og kørte til lufthavnen hvor vi parkere bilen. Det var meningen vi ville have taget toget men vi selvom vi var på stationen 20min før det skulle komme hørte vi det ikke komme og da vi ringede ind for at spørge hvor det blev af så sagde damen at det allerede havde været der.. Typisk! Vi ville spare nogle penge så vores plan var at sove i lufthavnen men det syntes Nolwenns værtsfamilie ikke så de booked et værelse til os på et hotel kun 15min fra lufthavnen. Virkelig sødt af dem!
Flyet gik 7.10am fra Melbourne lufthavnen, selvfølgelig var det forsinket så vi ankom først i Launsceston (Tasmanien) klokken 9 i stedetfor klokken 8, så flyet var 1 time forsinket. Vi gik direkte fra flyet hen for at hente vores bil som vi havde lejet. Det er svært at komme rundt på tasmanien med offentligt transport og da vi gerne ville se så meget så muligt var det også billigst at leje en bil.
Mandag blev en dag med en masse kørsel og da man skal være 21år for at køre en lejet bil var det kun Nolwenn der måtte køre og ikke mig. Rigtig ærgeligt for vi endte op med at køre 9 timer den dag og stakkels Nolwenn måtte køre på en masse små grusveje og virkelig dårligt terræn. Vi startede med at køre op nord på langs kysten også ud til østkysten hvor vi på vejen stoppede ved Mt Cameron og The blue Lake. Det var som at være i paradis, det var så flot
Derefter tog vi til byen St Helen og kørte derfra til Ulverstone som er mere mod vest oppe nord på hvor vi skulle overnatte hos Brandon og hans familie som var kommet ind med færgen den aften. Det var meningen at vi ville have været ude på en kæmpe stor farm hvor de kun har lavendler men det nåede vi simpelthen ikke. Det skulle ellers være rigtig flot.
Tirsdag kørte vi fra Ulverstone og til Hobart, som ca tog 3 timer. Skøn tur og landskabet ændrede sig totalt da vi kom længere og længere syd på. Det hele var så tørt og lignede nøjagtig den forestilling man har af Australien.
Da vi kom til Hobart checkede vi ind på en campingplads lige uden for Hobart som lå langs den flod som Hobart ligger omkring. Derefter kørte vi lidt rundt omkring Hobart og da der var 35 grader tog vi på stranden og slappede af inden vi kørte til Hobart og gik en lang tur på kajen.
Onsdag kørte vi til den største chokolade fabrik i Australien "Cadbury" som laver virkelig godt chokolade. Der gik vi rundt og købte lidt chokolade og hørte en dame fortælle hvordan de laver chokoladen.
Derefter kørte vi op på Mt welligton hvor man kunne se udover Hobart
På vej tilbage til Ulverstone hvor vi igen skulle besøge Brandon og hans familie kørte vi til en kirsebær farm og fik nogle friske kirsebær med som gave til Brandon sammen med noget chokolade fra fabrikken. Inden vi kørte hen til Brandon tog vi lige en lille tur på stranden. Under hele turen i Tasmanien føltes solen så anderledes, den var virkelig stærk og hvis man ikke havde solcreme på kunne man mærke at den bare brændte en. Lidt skræmmende faktisk så vi huskede altid solcreme! Det er vist også noget med at et sted på Tasmanien er der ikke noget ozonlag så solen er virkelig stærk der. Noget i den stil tror jeg.Brandon og hans familie havde lejet et lille hus tæt på en flod så de var nede og fiske da vi kom, Nolwenn prøvede for første gang at fiske og fangede en!
Onsdag tog vi til Launceston inden vi skulle med flyet hjem. Der tog vi hen til et sted der hedder Cataract Gorge med en stole lift og en stor sø hvor flere unge mennesker og familier var henne og bade. Vi afleverede den lejede bil omkring klokken 5 også sad vi ellers bare i lufthavnen og hyggede os og havde det sjovt inden turen gik til "The main land" again.