Det har været en vildt fed weekend, med så mange oplevelser
og så har jeg været sammen med en masse søde mennesker. I lørdags arbejdede jeg
hele dagen sammen med Tim, det var super hyggeligt og vejret var godt så jeg
fik slået en masse græs nede omkring alle laderne og hjalp med at malke og
hente køerne ind om aftenen.

Da jeg kom op i huset igen om aftenen spiste vi aftensmad og
så kørte jeg over til Nola – bare lige for at snakke lidt og besøge hende. Det
var aften og mørkt og på vejen derover så jeg en hund, som ligner en af dem Tim
har (han har 4 af dem) også skyndte jeg mig at stoppe bilen og gå ud for at
kalde på den. Hvis det var en af hans kunne jeg jo tage den ind i bilen og køre
op med den til ham. Jeg kaldte på den, men den løb bare væk, så jeg skrev en
besked til ham for så kunne han jo tjekke om han manglede en hund. Da jeg kom over
til Nola, snakkede vi lidt og da jeg havde planer om at tage til et marked i
Longwarry om søndagen, skulle jeg lige høre hvornår det var og hvorhenne.
Forklarede hende, at jeg så en hund ude ved vejen, og så sagde hun, at der ikke
var andet at gøre end at sende en besked til Tim også spørge om han manglede en
hun. Senere på aftenen da jeg var kommet hjem igen, skrev han at alle hans
hunde var hjemme – så det må havde været en af naboernes hunde. Mysteriet blev
opklaret!
Søndag morgen stod jeg op klokken 7, selvom jeg havde fri
ville jeg alligevel gå ned og fodre Madonna – kunne jo ikke efterlade hende til
Tim, selvom hun ville være i gode hænder. Jeg havde besluttet mig for, at jeg
ville se noget mere af området i stedet for bare at sidde derhjemme – så jeg
kørte til Longwarry omkring klokken 10 og tog på marked. Det var rigtig
hyggeligt, men syntes at folk kiggede så mærkeligt, måske kan de se at jeg ikke
er en australier eller også havde jeg et eller andet i ansigtet.. Hvem ved? Men
jeg hyggede mig i hvert fald.
Der kom en mand gående med en hund og en papegøje på sin
skulder
Jeg kørte derefter til Drouin, hvor jeg tankede min bil –
det er det værste ved at have bil, man skal tanke den!! Hvilket også er en af
grundene til at jeg er begyndt at gå ned til farmen igen i stedet for at køre..
Megan havde givet mig nogle turist-guide-blade-brochurer-tingester
som jeg havde kigget i. Der viste de et billede af en park kaldet Mount worth
state park, hvor der er mulighed for at gå lange ture oppe i bjergene – jeg
ville ikke kalde det for en park hvis det var mig, men mere en stor skov anyway
så efter jeg havde tanket min bil kørte jeg op i bjergene og har aldrig haft en
følelse af skræk og forbløffelse på samme tid før. Det er helt ubeskriveligt så flot der
var. Vejen fortsatte og snoede sig op af bjergsiden indtil man kom til toppen
af bjerget hvor det var meningen at jeg skulle finde et stort område hvor man
kunne parkere og holde picnic, det lykkedes mig bare ikke så jeg kørte bare
lidt rundt på de små veje med en fornemmelse skræk for at komme til at køre
forkert og køre ned af de stejle bjergsider – heldigvis skete der ikke noget.
Så jeg kørte videre og fortsatte rundt og legede fotograf. Her er en masse billeder
af alt det jeg har set – så I kan se hvad jeg snakker om – dog lidt svært at forestille
sig det når man ikke kan se og føle det rigtigt. Jeg har taget ret mange
billeder, så vil bare lægge et par stykker ind.







Da jeg kom ned fra bjerget/parken tog jeg ind til Yarragon,
en by der ligger for foden af bjerget – super hyggelig by med en masse små
butikker
Brandon havde sagt til mig for et stykke tid siden, at hvis
jeg havde brug for at komme ud og lave noget andet end bare at blive hjemme i
huset kunne jeg bare skrive også besøge ham og hans familie. Så det gjorde jeg
på vejhjem fra Mount worth state park. Det var super hyggeligt, og så fik jeg
mødt hans kone og 3 børn – virkelig rare mennesker. Har lovet at passe deres 2
hunde og kat når de tager på ferie i starten af november. Alt i alt havde jeg
en super søndag, og i dag har jeg bare været til kor og malket her til aften.