lørdag den 30. november 2013
Hurtig uge!
Endnu en uge er snart gået og november måned er ved at være slut - jeg har nu været her i 3 mdr, det er vildt så hurtigt tiden går og om 4 måneder sidder jeg snart i flyet på vej hjem. Til den tid bliver det nok dejligt at komme hjem til familie og venner derhjemme men tror det bliver rigtig hårdt at skulle sige favel til min familie hernede. Jeg føler mig virkelig som en del af familien og har det så godt med dem alle sammen og alle mennesker jeg møder hernede er så betænksomme og venlige - det er virkelig dejligt. Nok om alt det med at rejse og sige farvel.. Jeg er kommet rigtig langt med min scrapbook og glæder mig så meget til at vise den til jer derhjemme, jeg laver den så den fortæller en slags historie om hvordan hele min tur til Australien er (før, under og efter). Jeg har været sammen med megans forældre og lavet scrapbook med mormor, spist til aften med Nola, spist til aften med Nolwenn og hendes familie, malket en masse køer og så har jeg selv lavet aftensmad til familien - et forsøg på frikadeller, og de kunne lide dem! :) så min uge har været lidt travl men super hyggelig. Her i weekenden har Brandon fri og Tim skulle til noget bryllup så han havde også fri og i dag skulle Barry til cricket, så jeg måtte selv hente køerne ind til aften, starte op og malke dem. Heldigvis kom Brandon med sin datter og hjalp med at gøre rent til sidst. Hvad skulle de gøre uden mig? Ej, de havde nok klaret det ;)
Glæder mig til imorgen
søndag den 24. november 2013
Weekend i Melbourne!
Har haft en super hyggelig og god weekend - dog endte den ikke så godt da jeg var ude og løbe vred jeg om på min fod så jeg måtte gå lige så stille tilbage fordi det gjorde så ondt! På trods af det har jeg hygget mig sammen med Nolwenn inde i Melbourne, hvor vi tog toget ind fredag morgen. Vi besøgte Royal Botanic garden, the Queen Victoria market, the AAMI park (a big stadium for Australian football), Bourke street mall (gågade med masser af butikker), kæmpe shopping center i et område kaldet Douklands, som er den vestlige del af Melbourne også prøvede vi at køre med sporvognen.
Drinks og en god veninde
Derudover tog vi op i en stor bygning på 88' sal hvor vi kunne se ud over hele Melbourne, Eureka Skydeck 88. Vi tog derop omkring klokken 9 om aftenen så vi nåede lige at se solnedgangen også blev der mørkt og man kunne se lyset rundt over hele byen. Virkelig en oplevelse værd når man kommer til Melbourne.
Så tog vi hen til Crown Entertainment Complex som er et sted fyldt med kasinoer osv, det er virkelig flot bare at gå rundt og se folk komme i deres fineste kjoler og smoking, og parkere deres dyre biler ude foran. Et sted fuld af liv om aftenen.
På vej hjem tog vi ind på en nightclub og blev lidt indtil vi begyndte at gå tilbage til vores hostel. Det er ikke et hostel vi skal bo en anden gang da det var skummelt og dem der ejede det var ikke særlig venlige.. Så ikke et sted jeg vil anbefale!
I dag har jeg bare hygget med børnene
torsdag den 21. november 2013
Julen nærmer sig
Jeg har de bedste forældre! Modtog i dag en pakke med posten der havde julefrimærker uden på. Åbner og ser den er fyldt med julegaver og advendtsgaver, julen er reddet. Har julekalenderen "jul på slottet" klar, også kan december god snart begynde. Tror slet ikke det er så galt at holde jul nede på stranden med 35 grader, på den anden sige af jorden og væk fra sin familie når man ved de tænker på en. Glæder mig til at skype med dem juleaften, hvor bliver det altså hyggeligt - tusind tak for gaverne mor og far!
onsdag den 20. november 2013
Rugbrød
Når man bor hjemme, og der hele tiden er rugbrød som det eneste man kan spise til frokost kan man godt blive træt af det i længden - men efter 2,5 måned uden rugbrød kan man virkelig komme til at savne det! Brandon spurgte mig "er der noget du virkelig savner hernede?" også sagde jeg "RUGBRØD!" Et par dage senere kommer han med en pakke rugbrød til mig, tro det eller lad vær han havde været ude og handle med sin kone og så tilfældigvis en pakke rugbrød som lignede den beskrivelse jeg havde givet af det til ham. Så han købte det også tog det med til mig, det var virkelig sødt gjort. Så her til frokost i dag fik jeg rugbrød, det er dog ikke så godt som det der hjemme men nu ved jeg da hvor man kan få noget. Tror alligevel jeg vil prøve at bage mit eget, har fået en opskrift på verdens bedste rugbrød af nogle af vores venner derhjemme som jeg skal prøve at lave. Håber alt går godt i Danmark, vi har haft dage med +30 grader her på det sidste!
mandag den 18. november 2013
Noojee
I går tog jeg sammen med Nolwenn til en lille by, som hedder Noojee. Den ligger for foden af Mount Baw Baw ca. 45min fra hvor jeg bor. Der gik vi en lang tur ud for at se en meget berømt bro "the trestle bridge" hvor godstogene i gamle dage kørte på med forsyninger til og fra området. Derefter kørte vi lidt videre til et vandfald, som hedder Torongo falls. Det var super flot og hele området var som en regnskov med palmer, vandfald, papegøjer i forskellige farver, lianer osv. Det var virkelig flot! Jeg ville gerne have lagt en masse billeder ind så I kunne se hvordan det så ud men min computer er gået i stykker og jeg har alle billederne på mit kamera så kan desværre ikke vise jer hvordan der så ud..
Her i dag tog jeg til Pakenham sammen med Nola for at synge i kor. Det er en forstad til Melbourne og kun 30min fra vores hus. Det var på et plejehjem hvor alle de gamle kunne komme og høre os synge - så sker der også noget nyt for dem en gang imellem. Derefter tog vi hjem og jeg gik ned på farmen for at sprøjte noget mere gift ud inden jeg skulle malke. Tim hentede køerne ind og jeg startede hele platformen og alt det op alene. Nu kan jeg snart gøre alt selv, det er nice. Der har været et firma i dag, som har kørt silage for Barry det meste af eftermiddagen og aftenen og tog først hjem her klokken 9 i aftes - jeg så dem da jeg var ude og løbe.
Efter malkning kørte Tim og jeg ud til en anden farm, for han havde fået et opkald af en mand som sagde at han havde fundet Tim's hund. Så det var rigtig godt, blev helt glad på Tim's vegne for havde været lidt bekymret for hunden, tænk hvis den var blevet skudt eller sådan noget. Så har jeg også fundet ud af at der faktisk er mange kænguruer i området hvis jeg bare kører 5min væk fra farmen. Så de er her - men de er nok meget sky for mennesker. Det kunne være så fedt
hvis jeg en dag så en hel flok kænguruer komme springene hen over marken, håber jeg ser det en dag :)
Deres mormor havde lært mig at bage en speciel australsk sommer dessert så jeg lavede den færdig i går
lørdag den 16. november 2013
Lørdag
I dag har jeg været sammen med "mormor" hele dagen til et scrapbook party, så jeg kunne starte på min scrapbook - tror det bliver rigtig godt! Også tog vi fish and chips med hjem til aftensmad.
Da jeg kom hjem var Harry, Zach og Emily ude og lege i haven. Pludselig kaldte Harry på mig og sagde der var en ko nede på marken foran huset. Jeg gik ud og så det var Madonna! Hun havde stukket af fra sin indhegning og da hun lige er flyttet ud af stalden skal hun vende sig til at være i en indhegning. Jeg gik ud til hende og kaldte på hende, hun løb hen til mig og jeg begyndte at gå ned mod stalden og hun fulgte bare efter mig hele vejen - det var så sødt! Da jeg gik hjem af igen kaldte hun på mig indtil hun ikke kunne se mig mere. Hun er bare sød og da jeg gik rundt om hendes indhegning for at lede efter et hul i hegnet kunne jeg ikke finde noget. Så imorgen tjekker vi om der stadig er elektricitet i hegnet så hun ikke kan rende væk igen, trods alt ved hun hvor jeg er. Her til aften var der to køer der var løbet ud af indhegningen så fem skulle vi også have ind igen - derudover er en af Tim's hunde løbet væk! Så ved ikke hvad der sker med dyrene her fortiden.
Ellers hygger vi os meget
Abonner på:
Opslag (Atom)