mandag den 17. marts 2014

Safari

Turen starter i Melbourne i Victoria hvor trainees mødes fra hele Australien. Nogle fra western Australia, South Australia, NSW og Queensland - alle er spændte og glæder sig til 3 ugers rundrejse i Australien. 

Mandag d. 17 februar gik turen fra Melbourne, ned langs the great ocean road og efter en overnatning i Warrnambul gik turen til Adelaide i South Australia hvor vi samlede de sidste trainees op. 38 i alt hvor de 23 af dem er danskere, alle nogle super søde og glade mennesker der alle er klar på at gøre Safarieturen til den fedeste oplevelse for alle.



Efter freesbe på stranden, nogle få øl og ren hygge gik turen fra Adelaide op mod Cooper Pedy. Der blevet sunget "I'm Australian" og "I still call Australia home" i bussen og efter et par film går tiden hurtigt mens man kører op gennem Australien hvor landskabet bliver mere og mere flat og øde. Emuer der render rundt, ørne, vilde heste og kænguruer kommer hoppende. Store salt søer, 100m lange godstog med kul og en vej der kun går lige ud for flere og flere kilometer. Cooper Pedy som er kendt for dens mange Opal miner, rigtig flotte sten i flere forskellige farver. Hver sommer kan der blive op til 50 grader varmt uden for så folk har valgt at bygge deres huse under jorden hvor temperaturen vil være på 25 grader hele året rundt, for hvem vil gå rundt udenfor i sådan en varmen?


Med champagne, gode venner og solnedgang ved Ayers rock er vi ankommet til Northern Territory og har slået lejr tæt på Uluru. Hvor vi den efterfølgende dag står tidligt op for at se solopgang og bliver kørt helt hen til stenen til et par timers gåtur hele vejen omkring den. 11km er den i omkredsen og da der var for meget vind kunne vi ikke kravle op på stenen og blev derfor nødt til at nøjes med en lang gåtur. En spændende gåtur med historier undervejs der fortæller om hvorfor stenen er hellige for de mange aboriginal people der stadig bor i Australien. Til aften stod den på krokodiller til aftensmad og hygge på pubben.


Sove under stjernerne efter en lang gåtur ved King Canyon og kamel ridning er slet ikke så dårligt.


Efter King Canyon gik turen videre til Alice springs, hvor vi om aftenen fik lov til at holde slanger og firben. Med besøg hos The Royal Flying Doctor Service og shopping begyndte vi alle at længtes efter havet og østkysten. Vi havde nu brugt 9 dage inde midt i Australien, med sol, tørke og omkring de 30 grader hele tiden. Super lækket og da der var pool alle de steder vi overnattede var der god mulighed for at komme ud og svømme inden aftensmaden.



3 dage med 10 timers kørsel hver dag begynder landskabet at ændre sig. Store floder, grønne marker og meget mere liv. Endelige ankom vi til Queensland hvor vi overnattede det første sted ved Airlie Beach. Da vi om aftenen alle tog fint tøj på og gjorde os klar gik vi i byen og selvom vi med tømmermænd næste dag skulle til Hamilton Island og efterfølgende se the Whitsundays og snorkle ved The great Barrier reef - hyggede vi os og havde det sjovt hele vejen igennem.




Efter at have forladt Airlie Beach gik turen ud til en stor Cattle station hvor vi alle fik lov til at være cowboy for en aften da vi skulle prøve at bruge en pisk - det er ikke helt så let som det ser ud.



Besøg på et bryggeri der laver Rom "Bundaberg" tog vi alle ud på stranden om aftenen hvor vi så de sødeste små skildpadder komme ud af deres æg og kravle ned i havet.


Efter 2 skønne uger er vi kommet til Fraser Island hvor vi fik mulighed for at flyve i flyvemaskine ud over havet og ind over hele øen, bade i en sø en svømme med strømmen ned langs en å. Med afgang fra Fraser Island gik turen endelig til The gold coast som vi alle havde ventet spændt på.


Opleve nattelivet ved guldkysten, med pub crawl og hygge med ens nye venner er livet. Skydive fra 4km højde var den fedeste oplevelse.. Det var så vildt og så fedt at gøre og med udsigt ud over havet og guldkysten landede vi på stranden, en oplevelse for livet. Sidste dag ved guldkysten tog vi alle ud til et stort vandland hvor slappede af og nød dagen sammen.




Efter Byron Bay, Coffs harbour og 8500km i bus er vi kommet til Sydney - og pludselig er der gået 3 uger. Efter en en sejltur i jetboat og en gåtur om the Oprah house og the Sydney harbour bridge er tiden kommet hvor vi alle skal sige farvel. Efter et stort gruppekram, nogle få tårer og et håb om at vi alle skal ses igen gik jeg ind i bussen og kørte 12 timer tilbage til Melbourne. Har mødt mennesker jeg aldrig vil glemme, fået uforglemmelige oplevelse og venner for livet. Savner dem allerede og følelsen af at skulle sige farvel til venner fra Canada, Sverige, Frankrig, England, Norge, Tyskland, Østrig og Danmark var bestemt ikke let - men håber vi alle mødes igen en dag.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar