Tiden går så hurtigt, når jeg kigger på bloggen og ser hvornår jeg sidste skrev var det i søndags, nu er det onsdag og imorgen er det allerede torsdag og weekenden nærmer sig! Det er helt vildt, forstår ikke hvordan tiden kan gå så hurtig, gør I?
I går så jeg min første slange hernede, den var helt sort og vist lidt giftig. Heldigvis skete der ikke noget og tror et kort sekund at den var mere bange for mig end jeg var for den. Hver tirsdag spiser jeg aftensmad med Nola og da jeg kørte hjem fra hende i går aftes var jeg lige ved at ramme en wombat som kom gående lige så stille hen over vejen. Den var virkelig sød, og godt der ikke skete noget!
Jeg har ikke haft det så godt de sidste par dage, da jeg har været lidt syg.. Men heldigvis går det bedre igen, det går simpelthen ikke at være syg - tror faktisk de har brug for mig. I dag kom dyrelægen og vi skulle lave ultralydsscanning på mange af køerne og jeg var faktisk til stor hjælp da vi kun var Barry, Tim og jeg til at hjælpe. Derudover så siger Tim at jeg er klar til at malke helt selv nu, jeg har ikke længere brug for hjælp. Det må jo betyde jeg klarer det godt, for har malket mandag, tirsdag og onsdag aften (i dag) helt selv men med Tim ved min side det meste af tiden hvis jeg fik ondt i armene - men jeg klarede det. Det er faktisk slet ikke så galt, det lyder måske voldsomt med 630 køer men det er ikke så galt igen.
Ellers så køerne jeg bare rundt på min ATV og sprøjter gift ud og så hjælper jeg med at fikse hegn rundt omkring på farmen. Så det er stille og roligt. Vi har haft godt vejr i den her uge så det har været skønt at kunne lave en masse udenfor.
I har sikkert læst eller hørt om de store skovbrande rundt omring Sydney? Det har været ret voldsomt i år og de siger at det ikke har været så voldsomt i mange år! Heldigvis har vi ikke haft noget i Victoria, men efter det regn Sydney fik den anden dag skulle branden vist være slukket helt har jeg hørt noget om - så lad os håbe det ikke kommer igen.
Imorgen står den på malkning (igen) også tror jeg Tim og jeg skal sætte hegn op, men ved det ikke helt endnu. Vi tager det meget stille og roligt her på farmen og tager tingene som det kommer. Hvilket til tider godt kan være lidt frustrerende når tingene ikke er planlagt en lille smule bare.. Men sådan kan Barry lide det, tror jeg.