tirsdag den 8. oktober 2013

Getting stuck in the creek

Solen skinnede, der var varmt og fuglene sang - jeg blev i dag sendt ud for at hente køerne ind, ligesom jeg har gjort så mange andre gange. Kørte afsted præcis klokken 2 og kom gående tilbage en time senere... Køerne var fordelt ud på to marker, så jeg skulle over en lille å som ikke så særlig dyb ud og hvad tænker jeg så "jeg kører ikke over broen for der er alt for meget mudder - jeg tager da bare direkte over åen" hvilket jeg med det samme fortrød da jeg sad godt og grundigt fast!


Ja, hvad gør man så når man ikke kan køre rundt på sin ATV og hente køerne ind som er i den anden ende af farmen? Man kalder på hjælp - jeg ringede til Tim og sagde jeg havde brug for hjælp og hvad siger han så "du må bare gå rundt og samle dem ind, for vi kan ikke komme over til dig da nogle af køerne allerede er på vej til stalden" og det gjorde jeg så. I 25 graders varme løb jeg rundt efter 630 ondsvage køer der for det meste ikke ville den samme vej som mig. Så en time senere havde jeg gået 1,5km med alle køerne og fået dem ind i stalden - what a day! 

Da jeg kommer tilbage begynder Tim bare at grine af mig og da vi sammen kører ud efter den tog han da også lige et billede og sendte til sin ven - bare for sjov. Det var faktisk også lidt komisk, efter jeg var kommet hjem. Den anden dag sad han selv fast, så det kan ske for alle. Men siger man ikke altid hvis man skal gøre noget skal man også gøre det ordentligt - og det gjorde jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar