Da jeg kom op i huset igen om aftenen spiste vi aftensmad og så kørte jeg over til Nola – bare lige for at snakke lidt og besøge hende. Det var aften og mørkt og på vejen derover så jeg en hund, som ligner en af dem Tim har (han har 4 af dem) også skyndte jeg mig at stoppe bilen og gå ud for at kalde på den. Hvis det var en af hans kunne jeg jo tage den ind i bilen og køre op med den til ham. Jeg kaldte på den, men den løb bare væk, så jeg skrev en besked til ham for så kunne han jo tjekke om han manglede en hund. Da jeg kom over til Nola, snakkede vi lidt og da jeg havde planer om at tage til et marked i Longwarry om søndagen, skulle jeg lige høre hvornår det var og hvorhenne. Forklarede hende, at jeg så en hund ude ved vejen, og så sagde hun, at der ikke var andet at gøre end at sende en besked til Tim også spørge om han manglede en hun. Senere på aftenen da jeg var kommet hjem igen, skrev han at alle hans hunde var hjemme – så det må havde været en af naboernes hunde. Mysteriet blev opklaret!
Søndag morgen stod jeg op klokken 7, selvom jeg havde fri ville jeg alligevel gå ned og fodre Madonna – kunne jo ikke efterlade hende til Tim, selvom hun ville være i gode hænder. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville se noget mere af området i stedet for bare at sidde derhjemme – så jeg kørte til Longwarry omkring klokken 10 og tog på marked. Det var rigtig hyggeligt, men syntes at folk kiggede så mærkeligt, måske kan de se at jeg ikke er en australier eller også havde jeg et eller andet i ansigtet.. Hvem ved? Men jeg hyggede mig i hvert fald.
Der kom en mand gående med en hund og en papegøje på sin skulder
Jeg kørte derefter til Drouin, hvor jeg tankede min bil – det er det værste ved at have bil, man skal tanke den!! Hvilket også er en af grundene til at jeg er begyndt at gå ned til farmen igen i stedet for at køre..
Megan havde givet mig nogle turist-guide-blade-brochurer-tingester som jeg havde kigget i. Der viste de et billede af en park kaldet Mount worth state park, hvor der er mulighed for at gå lange ture oppe i bjergene – jeg ville ikke kalde det for en park hvis det var mig, men mere en stor skov anyway så efter jeg havde tanket min bil kørte jeg op i bjergene og har aldrig haft en følelse af skræk og forbløffelse på samme tid før. Det er helt ubeskriveligt så flot der var. Vejen fortsatte og snoede sig op af bjergsiden indtil man kom til toppen af bjerget hvor det var meningen at jeg skulle finde et stort område hvor man kunne parkere og holde picnic, det lykkedes mig bare ikke så jeg kørte bare lidt rundt på de små veje med en fornemmelse skræk for at komme til at køre forkert og køre ned af de stejle bjergsider – heldigvis skete der ikke noget. Så jeg kørte videre og fortsatte rundt og legede fotograf. Her er en masse billeder af alt det jeg har set – så I kan se hvad jeg snakker om – dog lidt svært at forestille sig det når man ikke kan se og føle det rigtigt. Jeg har taget ret mange billeder, så vil bare lægge et par stykker ind.
Brandon havde sagt til mig for et stykke tid siden, at hvis jeg havde brug for at komme ud og lave noget andet end bare at blive hjemme i huset kunne jeg bare skrive også besøge ham og hans familie. Så det gjorde jeg på vejhjem fra Mount worth state park. Det var super hyggeligt, og så fik jeg mødt hans kone og 3 børn – virkelig rare mennesker. Har lovet at passe deres 2 hunde og kat når de tager på ferie i starten af november. Alt i alt havde jeg en super søndag, og i dag har jeg bare været til kor og malket her til aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar