Det er for det meste sjovt at køre på ATV, når man skal køre lange strækninger og undergrunden er nogenlunde jævn men når der har regnet meget af dagen bliver markerne virkelig mudderet til - hvilket ikke er sjovt når man skal køre i det. Det resulterede nemlig i at jeg sad fast midt ude på en mark mens jeg var ved at hente køerne ind og ikke en menneskelig sjæl i nærheden så jeg måtte trykke alt hvad jeg kunne på speederen flere gange før den endelig kørte fri fra hullet! Heldigvis for det, tænk hvis jeg var blevet siddende der i? Det lykkedes mig dog at komme sikkert tilbage til stalden med alle 630 køer så vi kunne starte med at malke . Da vi var færdige med at malke manglede vi bare en ting inden vi kunne komme hjem og spise aftensmad. Der var en ko som sidste nat havde fået en meget stor kalv så den var blevet helt afkræftet og kunne ikke stå op hvilket ikke er godt så vi måtte løfte den med traktoren og hjælpe den med at stå op så den kunne holde sine muskler igang. Dog siger Barry, at de fleste køer ikke overlever sådan en omgang, så nu håber jeg bare den klarer sig. Den er kun 2 år gammel og har lige fået sin første kalv så det ville være så synd hvis den døde bare fordi den ikke kunne bruge sine ben. Det positive er dog at den har fået en sund, stor og rask kalv.
Igår blev alle køernes mælk tjekket, og resultaterne kom i dag. De fleste af køerne har noget godt mælk mens der var et par stykker som skulle tjekkes efter igen og tages nogle prøver af. De kalder det "herd testing" tror jeg.
P.S. Håber I alle sammen har det godt derhjemme og hygger jer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar