onsdag den 4. september 2013

Safari rundt i Australien

Australien er så stort et land, hvis man putter det oven på Europa, vil det fylde det hele så selvom man måske en gang i sit liv kommer til Australien så er det svært at nå at se det hele på en gang. Selvom man gerne ville. For et par år siden så jeg filmen "Australia" med Hugh Jackman og Nicole Kidman, som bare er helt vildt god! Den foregår i den nordvestlige del af Australien helt der oppe hvor der er ørken og virkelig varmt, oppe i nærheden af byen Darwin. Siden jeg så den har jeg altid tænkt at jeg skulle til Darwin, se hvordan byen har ændret sig (da filmen er fra omkring 1940) og se et område der er så forskelligt fra syd Australien hvor jeg er nu. Da jeg fortalte min familie om det sagde de, at der ikke rigtig var noget at se i Darwin udover krokodiller i floderne og en gammel by. Så måske bliver, det ikke denne gang jeg kommer derop men man ved aldrig.

Derimod var der en dame der kom til det der seminar i Adelaide og fortalte os om en safari tur rundt i Australien, hvor man får muligheden for at komme til at opleve alt det man skal se når man er hernede. Turen går til Melbourne, Adelaide, The Outback, Uluru, Kings Canyon, The Great Barrier Reef, Sydney og mange andre steder på 21 dage hvor man rejser sammen rundt og slår telt op de steder man kommer frem til. Det kunne være så spændende, møde en masse nye mennesker og samtidig tage rundt og se det meste af Australiens attraktioner. Jeg får 3 ugers ferie, mens jeg er hernede. Hvis jeg tager med på safari, som jeg højest sandsynligt gør så må jeg tage til New Sealand og Tasmanien i en forlænget weekend. For de to steder vil jeg også vildt gerne hen - nogle gange kan man bare ikke alt. Tasmanien ligger kun en time med bil og en halv time med skib fra hvor jeg bor. Så der kan man sagtens tage over i en weekend.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar