Har haft en super hyggelig weekend hjemme hos familien Coster (min
host family). Det er sådan, at jeg vil få fri i næsten alle weekender fremover
hvor jeg så kan bruge tiden på at opleve en masse eller være sammen med de
andre trainees. Det er dog svært at sove længe hernede, når man kan høre små
børn, der leger uden foran ens vindue og venter på at man står op - kigger ind
gennem døren og smækker den i igen fordi de jo ikke vil vække mig.. Det er
hyggeligt nok at de interesserer sig for mig og hele tiden vil være sammen med
mig, men nogle gange har man også brug for at sove længe eller bare være for
sig selv.
Jeg elsker virkelig Skype, har nu snakket et par gange med mine forældre og søskende hjemme i Danmark. Det er virkelig dejligt, så når man føler sig helt alene så hjælper det at snakke med dem. Det er dog ikke så praktisk at jeg er 8 timer foran for dvs. at der altid er sen aften hernede når de kommer hjem fra arbejde men det går. Når man er vandt til at se folk flere gange om ugen og skrive med dem tit kan man godt føle sig meget langt væk pludselig. Fredag aften snakkede jeg også lige med min rigtig gode veninde Oline over Skype og hvor var det dejligt at se hende igen - tænk dengang hvor der kun fandtes telefonen og brevpapir. Det må have været endnu hårdere.. Jeg har en aftale med en anden god veninde derhjemme, Amalie, at vi stadig vil sende hinanden breve med posten i stedet for at skrive sammen over mail - for der er ikke noget hyggeligere end at få et brev selvom der kan gå lidt over en uge før det når frem, så er det ventetiden værd.
Hun er bare så sød, hende den lille pige Emily. I sidste weekend var Megan ved at ligge neglelak på hende - hendes første neglelak som hun havde fået da hun var stoppet med at gå med ble. Jeg har selv en del neglelakker med så tog mine frem og spurgte hende her i går om hvilken hun ville have. Det blev selvfølgelig den der var lilla med glimmer - hendes yndlings farve, som hun stolt viste frem til hendes forældre bagefter.
Jeg savner virkelig at spise rugbrød, tænk at man kan leve hele sit liv med kun toastbrød? Jeg kørte for første gang alene ind til byen Drouin for at handle, er begyndt at vende mig til at køre i venstre side men når jeg skal rundt i en rundkørsel skal jeg lige tænke mig ekstra om. Ville bage et rugbrød, så havde fundet en opskrift på nettet men da jeg kommer ind i supermarkedet ved jeg selvfølgelig ikke hvad halvdelen af ingredienserne hedder på engelsk så går forvirret rundt og kan ikke finde noget som helst og kunne jo heller ikke spørge nogle til råds for vidste ikke hvad kærnemælk f.eks. hedder på engelsk. Så kørte hjem igen uden nogle ingredienser til rugbrød men en plade "Wonka" chokolade - ligesom det chokolade fra Charlie og chokoladefabrikken.
Da jeg kom tilbage fortalte jeg Megan om mit mislykket forsøg på at handle ind til rugbrød så vi brugte lige 20min på at oversætte alle de danske ord for sesam frø, grahams mel, kærnemælk osv. til engelsk så jeg nu ved hvad det hedder. Hun havde dog allerede mange af ingredienserne bortset fra alle de kerner der skulle i. Begyndte alligevel at bage brødet og når jeg plejer at bage derhjemme putter jeg bare lidt forskelligt i hvad vi nu har i skufferne så der kom lidt müsli ned i dejen og her er resultatet (det blev faktisk okay)
Der har virkelig været godt vejr her i weekenden, så vi har været udenfor og nydt varmen. Dengang de byggede huset for 11 år siden lavede de en sø kun 100m fra huset, hvor der svømmer fisk rundt i. Faren plejer tit at tage børnene med ned og fiske, så i går gik vi alle sammen ned til søen og fiskede - dog uden held. Uv-indekset på min mobil sagde at det var bedst at være inde døre på det tidspunkt men alle børnene blev smurt ind i solcreme inden vi gik
Der er virkelig skønt at sidde nede ved deres sø, når vejret er godt. Gik derned i dag med en bog og sad og læste mens solen skinnede og man kun kunne se nogle små bølger i vandet. Det mindede mig og når jeg er på ferie med min familie i Sverige, der er der også en stor sø ikke så langt fra vores hytte og det er så skønt at sidde lige så stille og kigge ud på vandet.
Her er lige et billede af Zach og hans gode ven
Det at se noget på et billede, er slet ikke det samme som at være der i virkeligheden så I kan måske ikke helt fornemme det men da det blev aften var der den smukkeste aften himmel som på billedet nedenunder.
Emily og jeg sad også og tegnede her i dag
Har set min første kænguru! De er virkelig nogle søde dyr og tænk at de bare hopper rundt hernede som når vi ser en kanin komme hoppende hen over marken i Danmark. Dog var det ikke helt ude i den frie natur at jeg så dem. Vi tog i dag til en lille park ikke så langt fra hvor vi bor. Der kunne man se emu'er, bandicoots og kænguruer. De var meget generte kænguruerne så de hoppede væk dengang vi kom men nåede lige at tage et billede. Der var heller ikke nogle emu'er eller bandicoots, som var vågne - men vi hyggede os og børnene legede på legepladsen lige uden for parken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar