mandag den 2. september 2013

Ankomst til Australien

Ankom torsdag aften til Australien, endelig, efter 18 timers flyvetur. Jeg mødtes med de andre trainees fra Agriventure, som også skulle til Australien, i lufthavnen og vi fulgtes ad hele vejen. Et hurtigt stop på 3 timer i Dubai og derefter ankomst i Adelaide om aftenen. Det var planen at vi skulle være der to dage, på et seminar hvor vi skulle lære hinanden at kende og skabe nogle kontakter inden vi blev spredt ud i hele landet. Fredag kom der en politimand og fortalte om farthastigheder og ikke mindst hvor vigtigt det er at køre i venstre side af vejen (helt klart en af de værste ting jeg frygter).  Det er så mærkeligt at sidde i venstre side af bilen uden at køre den. Er flere gange gået over til den forkerte dør når vi har været ude og køre.

Ikke nok med at de har verdens største hvidhajer, masser af krokodiller, giftige slanger og tudser på størrelse med en fodbold så er jeg begyndt at kigge under sengen hver dag inden jeg går i seng, for at se om der er en edderkop! For min familie sagde at de et par gange har set den edderkop de kalder for ”the black huntsman” inde i huset eller når de sætter sig ind i bilen kan den godt finde på at komme frem. Så det er da rart at vide, selvom den ikke er giftig..

Lørdag middag tog jeg til Adelaide lufthavn hvor jeg skulle med flyet til Melbourne. Hele min ”familie” hentede mig i lufthavnen og vi kørte hjem. Der var helt mørkt, så der var ikke så meget at se men i dag viste ”min mor” mig rundt på farmen, som tilsyneladende er den største i området. Man skal lige vende sig til at vinteren kun er sluttet hernede og at der bliver mørkt klokken 7 om aftenen. Selvom de lige er startet på foråret så havde vi 27 grader i går og det samme her i dag. Så der er bare vildt godt vejr, og er kommet ud til det smukkeste område i Gippsland, som er navnet på området hernede. Der er udsigt helt til Melbourne og ud over hele området som lige nu er frodigt og grønt.


Min familie er så sød, i går var vi til cricket hvor de to ældste børn på 6år og 8år skulle spille. Det var super hyggeligt, og da vi kom hjem var deres farmor på besøg som inviterede mig over til te. Hun fortalte om hendes blomster og fugle i havnen og inviterede mig med i det lokale kor, hvor der umiddelbart kun er bedstemødre med i, men det skal nok blive hyggeligt.



I dag skulle vi på marked og sælge kalve, inden vi kørte til byen for at lave en bankkonto til mig, fikse et simkort og så jeg kunne få nogle rigtige ”working boots” som jeg kan bruge når jeg begynder at arbejde på farmen i morgen!  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar