søndag den 29. september 2013

Melbourne

Melbourne er en super skøn by - en oplevelse værd hvis man kommer til Australien! 


Yarra River løber gennem Melbourne, og var før i tiden en stor føde ressource og mødested for de indfødte i Australien. De europæiske nybyggere kom til Australien i starten af 1800-tallet, og indtog landet omkring det nuværende Melbourne. Hvorefter de indfødte var nødt til at flytte længere og længere ud "in the outback". De europæiske nybyggere finder hurtigt ud af at Victoria er fyldt med guld og omkring 1850 vokser antallet af mennesker kolosalt og pga. det efterspurgte guld. Melbourne bliver derfor centrum for transport af guld og byen vokser op igennem årene og er dermed en af de største byer i hele Australien.

Så når man stiger ud af toget på hovedbanegården Southern Cross, går ud og kigger rundt og op er der ikke andet end enormt høje bygninger og mennesker fra hele verden. Vi gik igennem Chinatown, fyldt med kinesere og kort tid efter kan man pludselig høre franskmænd, tyskere eller amerikanere der kommer gående. De siger at antallet af mennesker næsten stiger 600.000-700.000 mennesker hvert år - det er vildt.



I går var der den store finale i footy (australsk fodbold), så udover det store antal mennesker, der normalt er i Melbourne (4mio.) så var der fyldt med fans, der enten tog ud til det store stadium (Docklands stadium) som kan rumme 100.000 mennesker eller ind på federation square hvor man kunne se kampen på storskærm.



Jeg mødtes med to andre trainees (Kalir fra Canada og Jakob fra Danmark) omkring klokken 10, hvorefter vi indlogere os på et hostel ikke så langt fra centrum. Derefter tog vi ud til The Royal Melbourne Show 20min med tog, hvor vi var indtil klokken 3 ca. Det var super hyggeligt, et marked med forskellige forlystelser, udstilling af køer, får, heste og diverse andre dyr. Små boder rundt omkring med alle mulige ting: sæbe, kunst, smykker, dekorerede lagkager, hæklede campingvogne, slik, vin, olier, tøj osv. Selvom der blæste lidt, så var det hyggeligt at gå rundt og se på det hele og snakke med de to andre om deres familier og høre hvordan de havde det på deres farm. Jeg fik også set en whombat - de er så søde!








Efter at have været til The Royal Melbourne Show, tog vi ind til byen og så det sidste af footy hvorefter vi gik ind til byen og fik noget aftensmad


Da vi kom tilbage til vores hostel snakkede vi med to piger fra Belgien, som havde været backpackers i 3 måneder rundt i Australien. De var startet i Melbourne og havde taget et fly til Queensland, helt oppe nordå, hvorefter de var kørt hele vejen ned langs kysten og var nu endt i Melbourne igen. De skulle hjem til Belgien igen, her i dag. Om aftenen tog vi på pub-crawl rundt i byen og så os lidt omkring - fedt!




Vi spiste i dag morgenmad på en lille hyggelig café inden vi gik hen til togstationen hvor vi shoppede lidt inden vi skulle med toget hjem i hver vores retning. Jeg bor øst for Melbourne, Jakob bor nord for Melbourne og Kalir bor vest for.. 

Man kan altid bruge en ny taske - eller to!


Det har været en god tur til Melbourne og er helt sikkert et sted jeg skal ind igen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar